​Har du fået klip i kørekortet?

Hos Ugerløse køreskole kan jeg hjælpe dig med kontrollerende køreprøve efter betinget frakendelse af kørekortet. 

Klippekortordningen betyder, at du kan få en frakendelse af førerretten eller blive pålagt et kørselsforbud, hvis du gentagne gange overtræder visse bestemmelser i færdselsloven som medfører klip. 

Dette gælder uanset, om overtrædelserne er begået ved flere forskellige kørsler, under ét kørselsforløb eller i samme situation.

Hvor mange klip i kørekortet må jeg få?

Hvis du inden for en periode af 3 år får 3 klip i kørekortet for overtrædelser med motorkøretøj eller stor knallert, vil du få en betinget frakendelse af førerretten.
​Du kan læse mere om betinget frakendelse her.

Begår du inden for de første 3 år efter, at du har erhvervet kørekort for første gang, 2 kliprelevante overtrædelser, vil du dog allerede i forbindelse med klip nr. 2 få et kørselsforbud. Du kan læse mere om kørselsforbud her.

Hvis du inden for en periode af 3 år begår 6 kliprelevante overtrædelser (eller 4 kliprelevante overtrædelser som førstegangserhverver), vil du få en ubetinget frakendelse af førerretten i forbindelse med det sidste klip. 

Du kan læse mere om ubetinget frakendelse her.

Et klip gælder i 3 år fra den dag, hvor overtrædelsen blev begået. Er du i tvivl om, hvor mange klip du har, så skal du henvende dig til politiet.​

Hvornår får man klip i kørekortet?

Vil du vide, hvad giver klip i kørekortet? Herunder kan du se, hvilke overtrædelser, der giver klip i kørekortet.

Du får et klip, hvis du:

  • overskrider hastighedsgrænsen med mere end 30 %
  • overskrider en uafbrudt kantlinje ved ulovlig kørsel i nødsporet
  • overskrider spærrelinjer ved overhaling
  • kører over for rødt lys
  • kører mod kørselsretningen
  • overtræder reglerne om slalom- og forbikørsel i tæt trafik
  • kører venstre om et helleanlæg
  • kører om kap på vejen
  • kører over jernbanespor, hvor der er givet signal til standsning
  • kører med for kort afstand til forankørende
  • overtræder reglerne om vigepligt
  • overtræder reglerne om overhaling og forbud mod overhaling
  • øger hastigheden, når du bliver overhalet
  • overhaler ved et fodgængerfelt
  • ændrer færdselsretning og placering mv. til fare eller ulempe for andre trafikanter
  • overtræder reglerne om vognbaneskift
  • kører uden at anvende det foreskrevne sikkerhedsudstyr til børn

Få hjælp til kontrollerede køreprøve her

Hvis du vil vide mere om klip i kørekortet eller hvordan jeg kan hjælpe dig med generhvervelse, er du meget velkommen til at kontakte mig.

Du kan kontakte mig på telefon: 50 46 77 21 eller skrive en mail til: jan@torbin.dk. Du kan også udfylde min kontaktformular, så hører du fra mig snarest.

  • Kørekort skal tages der hvor du kan føle dig tryg
  • Jeg har 27 års erfaring som kørelærer
  • Teori foregår på;
    ​- Holbæk station, 1. sal
    ​- Kordilgade 46 i Kalundborg
  • Mine priser er billigere end hos andre trafikskoler

  • Følg mig på Facebook