​Trailerteori sammenkobling 1

​Typer af sammenkobling

​Fast kombination

Fast kombination er køretøjer der er synet og registreret til at køre sammen. På registreringsattesten er anført hvilket køretøj der må sammenkobles.

Variabel kombination

Køretøj der er synet til at sammenkoble med flere bestemte trailere. Synsvirksomheden har synet bil med hver enkelt trailer. Der skal medbringes registreringsattester samt koblingsattest. Koblingsattesten viser hvilke køretøjer der må sammenkobles.

​Synsfri sammenkobling​

Bilen og traileren er synet hver for sig. Hvert enkelt køretøj skal opfylde regelsættet for synsfri sammenkobling. 

Registreringsattesterne oplyser data omkring vægte man skal bruge for at afgøre om en sammenkobling er lovlig.​

Hvad må jeg trække ?​

​Du har et BE kørekort

Det er den faktiske totalvægt der gælder når du skal sammenkoble køretøjerne.

Eksempelvis har traileren en tilladt totalvægt på 3000 kg, men den er kun læsset med ialt 1125 kg. trailerens egenvægt er 475 kg, så den faktiske vægt på traileren er 1600 kg.
På bilens registreringsattest står at bilen må trække 1600 kg. Bilen har en tilladt totalvægt på 1924 kg Sammenkoblingen er lovlig da bilen gerne må trække 1600 kg OG du har BE kørekort.​

Du har IKKE et BE kørekort

Det er den tilladte totalvægt der gælder når du skal sammenkoble køretøjerne.

Eksempeltvist har traileren en tilladt totalvægt på 3000 kg, men den er kun læsset med ialt 1125 kg. trailerens egenvægt er 475 kg, så den faktiske vægt på traileren er 1600 kg.
På bilens registreringsattest står at bilen må trække 1600 kg. Bilen har en tilladt totalvægt på 1924 kg.

​Sammenkoblingen er ulovlig fordi dit KØREKORTET sætter begrænsningen; bils tilladte totalvægt plus trailers tilladte totalvægt overskrider 3500 kg.
1924+3000= 4924 kg

IKKE BE kørekort, men B kørekort før 1. maj 2009

Har du taget kørekort før 1. maj 2009, må du dog vælge at lade den størst tilladte påhængsvægt for bilen, der er anført på bilens registreringsattest, gælde i stedet for den største tilladte totalvægt, som findes på anhængerens registreringsattest, men uden dog at overstige 3500 kg.

Eksempel:

​Du har en bil med en tilladt totalvægt på 1924 kg. Din anhængers tilladte totalvægt er 3000 kg. Den størst tilladte påhængsvægt for bilen er 1500 kg. Da kombinationen af bilens tilladte totalvægt og den størst tilladte påhængsvægt for bilen maksimalt er 3500 kg må du i dette tilfælde køre med vogntoget, men du må kun laste påhængskøretøjet så det max. vejer 1500 kg.

Bemærk dog, at denne kombination kun er lovlig i Danmark.

  • Kørekort skal tages der hvor du kan føle dig tryg
  • Jeg har 24 års erfaring som kørelærer
  • Teori foregår på Holbæk station
  • Mine priser er billigere end hos andre trafikskoler

  • Følg mig på Facebook