Velkommen til siden – jeps, til højre ser du ”giraffen” i egen høje person 🙂
Da jeg lægger stor vægt på at drive min køreskole personligt – teoriundervisningen foregår fx efter mine retningslinier– vil jeg selvfølgelig også gerne præsentere, hvem jeg er, så du kan se, hvem du skal bruge de mange timer bag rettet sammen med.
Min uddannelse og baggrund
Udover at være uddannet kørelærer har jeg taget en pædagogisk uddannelse i 2009-2010 på Professionshøjskolen Metropol. Denne uddannelse har betydet, at den faglige tilgang, jeg har til undervisningen, har ændret og udviklet sig meget. Og det får du selvfølgelig stor glæde af, når vi er på vejen eller i klassen til teoriundervisning.
Sådan blev jeg kørelærer
Jeg er uddannet som kørelærer til kategori B (almindelig personbil) i 1996. Jeg blev uddannet på Stjernqvists Trafikskole i København. Det vil sige, at jeg har 25 års erfaring i kørelærerfaget.