​Ugerløse Køreskole er ingen almindelig trafikskole

Ugerløse Køreskole er startet i 2009, da min ældste knægt skulle have et kørekort. Så måtte far jo træde til. Knægten samlede et hold på i alt 5 gutter. Jeg fik bilen godkendt og gik i gang. Siden da er der sket meget.

Jeg kører stadigvæk trafikskole, men nu med en lidt anden vinkel end mange andre køreskoler. Jeg mener, at det skal være undervisning i topklasse, der skal gives, når mine elever sætter sig i min bil – intet mindre.

Det kan du forvente af min undervisning

Jeg har en stærk holdning til, hvordan en køretime skal foregå: Du skal gå hjem med følelsen af, at du er lidt bedre, end da du kom. Det lyder enkelt, men det er det bestemt ikke. 

Jeg tilrettelægger min undervisning efter dine køreevner, for det nytter ikke at køre efter et fast skema, hvor den enkelte elevs evner og behov ikke er i centrum. Alle elever er forskellige – og derfor er nøgleordet for min køreskole, at eleven er i centrum.

Men det betyder også, at jeg kræver noget den anden vej: Du skal møde op til teori og køretimer frisk som en havørn. Er man ikke motiveret til indlæring – så lærer man ikke noget.

Praktiske informationer om min trafikskole

På adresserne kan du se, hvor vi bor. Både afdelingen i Ugerløse (kontor) og afdelingen i Holbæk, hvor teorien foregår.

Rådet for sikker trafik har lavet denne hjemmeside. Inden du beslutter dig hvilken køreskole, du vælger, beder jeg dig om at besøge denne side. Der er masser af god information.

Medlem af Dansk Kørelærer Union

Køreskolen er selvfølgelig medlem af Dansk kørelærer union. En oldgammel organisation, der er din garanti for, at det går rigtigt for sig. Uanset om du vælger min eller en anden trafikskole, så er DKU-logoet din garanti for dygtige kørelærere.​

​Kontakt mig for yderligere informationer

Køreskolen ligger i Ugerløse, teoriundervisningen foregår i Holbæk, og derfor har jeg mange elever, der kommer fra fx Odsherred Kalundborg og Roskilde.

Her på hjemmesiden kan du læse mere om både priser, de forskellige typer kørekort, forløb, m.v. Ligger du alligevel inde med spørgsmål, er du naturligvis altid velkommen til at tage fat i mig.

Jeg kan kontaktes både på telefon 50 304 303 eller på e-mail: jan@torbin.dk.

  • Kørekort skal tages der hvor du kan føle dig tryg
  • Jeg har 27 års erfaring som kørelærer
  • Teori foregår på;
    ​- Holbæk station, 1. sal
    ​- Kordilgade 46 i Kalundborg
  • Mine priser er billigere end hos andre trafikskoler

  • Følg mig på Facebook